Velkommen til Vosborgvej 59 - en ejendom der har så meget at byde på, at man bliver helt forelsket. Ejendommen er beliggende på en hyggelig hjørnegrund med nem og overskuelig have med små hyggekroge som bålsted, krydderurtebed, legehus, plads til en hængekøje under træerne, boldspil på plænen og ikke mindst opgangen til den dejligste sydvestvendte terrasse, med sol fra morgen til aften året rundt. Fra vejen er dit første møde med huset en fin forhave og med plads til 2 biler på egen grund. Ejendommen byder i stueplan på entre, køkken alrum og stue. Alt velindrettet og i gode materialer, bl.a. eksklusivt sildebensparket og med gulvvarme overalt i stueetagen. Alt dette er renoveret for 6 år siden. Køkkenet er et Svane Køkken med marmorbordplade, induktion og god skabsplads. Fra entre er trappe til 1. sal, hvor der er soveværelse med indbygningsskabe, 2 gode børneværelser og badeværelse i klassisk pæn stil, med lyse klinker og badekar samt varme i gulvet. Dertil råder ejendommen også over en stor tør kælder, som byder på mange muligheder. Lige nu finder du blandt andet badeværelse nr. 2 med toilet og brus i fine grå klinker samt gulvvarme. Klinkerne går igen i hele kælderen. Der er stort rum med skabsvæg og et rummeligt gæsteværelse hvor der også er god plads til hjemmekontoret. Fra kælderen er der udgang til haven, så du kan nemt komme ud med vasketøj. Er der teenager, så er det helt perfekt med indgang til egen afdeling. Kælderen er ikke godkendt til beboelse, men har stadig mange optimale anvendelsesmuligheder. Ydermere er der et fint lille rum, der lige nu fungerer som vinkælder samt et særskilt rum til gasfyr og vaskerum. Dette enderækkehus er placeret i Løjtegårdskvarteret som emmer af børne- og familieliv, med legepladser, daginstitutioner, skole, idrætsfaciliteter og Travbaneparken lige om hjørnet. Her en halv time på cykel til Rådhuspladsen, 7 min. På cykel til toget, 11 min. til metro, 17 min. til Amager Strand og til Dragør. Det er en ejendom, der er helt perfekt for den unge familie med småbørn, eller parret hvor børnene er rejst hjemmefra - ejendommen er helt sikkert et besøg værd. For fremvisning kontakt sælger Christina på 29420630 eller Jonas på . 91890777.~~